Farver GØR altså noget for sjælen... endnu en dag er tilbragt sammen med at male hele dagen. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg også trængte til lidt mere pause i dag - 2 dage med intenst maleri er jo også en slags arbejde.
Nogle vil sige "jamen, du bruger jo ikke hovedet, så hvordan kan du så være træt"...
Tjah, det er muligt at jeg ikke udtænker raketvidenskab, men jeg tror, at mit hoved bearbejder en masse ting, mens jeg maler.
"Hvordan vælger du farver?" er også et spørgsmål, der ofte lyder...
Aner det ikke - det sker helt intuitivt. Jeg kigger på maleriet, kigger lidt væk, kigger på maleriet igen... og griber efter en malerbøtte, hvis farve tiltrækker mig. Og det munder som regel altid ud i en farveeksplosion.
Vi har alle hver vores måde at male på - selvom man er på samme kursus, ender malerierne vidt forskelligt. En af mine med-workshoppere sagde til mig i dag, at jeg 'maler flabet'... altså meget med grove bevægelser og ting, der bliver kastet på lærredet.
Jeg er i den grad også blevet skubbet 'ud over kanten' i denne weekend - jeg er blevet 'tvunget' til at putte ting på lærredet (figurer og streger), som jeg ellers ikke har gjort. Og så er nogle af mine afslutninger 'grimme' (læs: ikke 'pusse-nusse-pæne').
En indsigt i dag: En af grundene til, at jeg har svært ved at afslutte mine malerier, er, at jeg nok gerne vil gøre dem 'pæne i kanten', og det strider jo lidt mod den 'flabede male-metode'
Malerierne er her - de 2 aflange er 40x100 cm. Det sidste er 80x80 cm. Og så er der et mere af 80x80, men det kommer på bloggen en af de følgende dage.
I dag har jeg tilbragt 6 timer sammen med 6 andre kvinder, hvor vi har malet i ét væk.... kun afbrudt af et par enkelte korte pauser.
Jeg har gang i 2 malerier, hvor du kan se processen for dem herunder. Malerierne er IKKE færdige - jeg håber at kunne færdiggøre dem i morgen
Først det ene maleri her - det viser udviklingen i maleriet. Der er MANGE lag maling ovenpå hinanden, som du nok kan fornemme, og maleriet ændrer sig hele tiden.
Og så det næste maleri her. Billederne er taget på samme tid for de 2 malerier.
Det er en meget, meget spændende proces at gå igennem, når man maler. På mig har det en 'helende' effekt. Jeg bliver glad, får energi, jeg bliver ladet op.
Malerierne er ikke færdige endnu - jeg arbejder videre på dem i morgen. Lige nu er det vist meget godt med en velfortjent pause.
For snart 4 år siden skulle jeg spille denne sang... downloade den, brænde den på cd og afspille den... i kirken... til min forlovedes begravelse. Han havde selv valgt sangen et halvt år inden hans død og bedt om at den blev spillet, når han engang skulle herfra. Han vidste ikke - da han valgte den - at hans dage snart var talte.
Han døde pludseligt - af en blodprop i hjertet, 46 år gammel... Jeg fandt ud af det, da jeg kørte galt på vej hjem fra arbejde og skulle ringe efter ham - ingen tog telefonen i første omgang. Det er en længere historie og som - når jeg skal genfortælle den - kan jeg godt høre, lidt tragisk.
Men det er ikke derfor jeg skriver dette indlæg - jeg søger ingen medlidenhed eller trøst. Jeg HAR grædt, jeg har skreget, jeg har været frustreret, vred, ked af det.
Jeg vil faktisk skrive dette indlæg for at fortælle, at solen altid vil begynde at skinne igen - uanset hvad man har oplevet og troet at man aldrig skulle komme igennem, så begynder solen at skinne.
Denne sang er så smukt udført af IZ - jeg har sjældent hørt en sang, som rører mig så dybt - ene og alene pga hans måde at synge og spille på. Med til historien hører også, at videoen til sangen er lavet efter IZ' død - derfor afslutter den med, at man spreder hans aske i vandet.
Når én dør lukkes, er der 3 andre, der åbnes....
Dét ser man bare ikke, når man er helt nede at vende.... man ser kun den dør, der lige er blevet smækket i for øjnene af én. Pludselig er der mørkt, man kan ikke finde vej, og man kan slet ikke gå tilbage. Man famler rundt i halvblinde, skriger i afmagt... og det værste - i det øjeblik - er, at der kun er 1 ting at gøre: LEV med det og kom videre.... vent på at de 3 nye døre bliver åbnet... for de BLIVER åbnet.
Man søger SVAR, man søger MENING... men ingen af tingene findes... for der ER ingen svar, og der er ingen mening. Og når man så finder ud af at der findes noget, der virkelig er SÅ meningsløst, så begynder man at sætte spørgsmålstegn ved, om der så er mening med nogle af alle de andre ting man gør?
Man forarges over folk, som skændes om farven på den nye bil. Eller som skændes om børnene må få en is mere. Eller som udtrykker at manden/konen bare er SÅ åndssvag...
Man tænker - lidt i kynisme - at de er utaknemmelige bæster, for de ved ikke, hvordan det er, når hele ens liv på et splitsekund bliver vendt op og ned, og dét man troede var tryghed forsvandt. Og så sidder de bare og diskuterer en åndssvag farve på en bil... come on....
Men der kommer et tidspunkt IGEN, hvor man fanger sig selv i at gøre nøjagtig de samme ting: skændes om farven, irriteres over ungernes is-plageri, mandens/konens irriterende snorken...
Livet vender tilbage til 'normalitet' igen... små ting får mening. Store ting med mening indtræffer i livet igen: Man møder en dejlig kæreste og bliver ringforlovet, flytter sammen og har pludselig al den kærlighed og tryghed, man på et tidspunkt troede sig afskåret fra.
Mit mantra har i alt dette været - og er stadig - "Efter regn kommer sol"
Og det holder stik - og vi skal huske, at 'regnen' er med til at lade os vokse og udvikle. Regn er en gave - ikke altid en, man påskønner i det øjeblik den er der, men der kommer den skønneste solskin bagefter. Og hvem kan ikke fornemme en forårsdag, hvor det har regnet? Duftene, lyset... alt bliver lige tunet en ekstra gang og sanserne skærpes... solen bryder frem, man værdsætter den ekstra meget ovenpå en regnvejrsdag.
Sol og regn er Yin og Yang :)
Somewhere over the rainbow - what a wonderful world
Øv, øv, øv.... ferien er slut... så er det igang i trædemøllen igen... men ok, det bliver også fint at skulle ind i de vante rutiner igen. Ungerne har ikke godt af at være længe op hver dag :D.
Kameraet har været flittigt i brug... men der har også været ting, som IKKE er blevet fotograferet - i særdeleshed de ting, hvor jeg syntes, det krævede min 100% tilstedeværelse med børnene, fx da vi skulle fange krabber.
Men lidt makro er det blevet til:
I dag har jeg tilmeldt mig en kampagne på Buzzador. Det er et sted, hvor jeg kan teste produkter... og den tilmeldte kampagne denne gang er Vanish. Hvis du også kunne tænke dig at teste produkter, så send mig en mail, og jeg vil sende dig en link hvor du kan tilmelde dig :). Send mailen til aurum4u@gmail.com.
Nu er det godnat-tid - arbejdsdagen kalder i morgen. Nat nat derude
I går modtog jeg mit makroobjektiv... dét har jeg ønsket mig et stykke tid...
Også selvom jeg egentlig havde svært ved at se mig selv ligge i blomsterbedet med bagenden i vejret for at fange mærkelige dyr. MEN det skal jo prøves...
Og jeg er blevet fanget af det - det er superfedt at ligge på lur efter dyr... og der er virkelig de MÆRKELIGSTE dyr i en have, kan jeg hilse at sige.
Jeg løb ind i de her (jeg aner ikke, hvad det er, men der var mange af dem).
De 2 her har bosat sig i et hoved fra en tulipan - det ser nu hyggeligt ud - næsten sådan helt bofællesskab-agtigt.
Og så var der jo selvfølgelig også de mere velkendte dyr af slagsen... og de havde alle travlt med at stikke snablerne i blomsterne. Velbekomme
Ham (m/k) ser nærmest ud som om han er styrtet ned i blomsten, men han fløj igen, så man må jo formode, at missionen var vellykket.
De næste par dage byder på Omø... fuldt udstyret med ALT kamera-grej. Jeg krydser fingre for TØRVEJR.
I dag har jeg - igen - gjort noget, jeg har forsvoret, jeg nogensinde vil gøre...
Jeg har købt STEN...
Ja, ja... grin bare... det har jeg også altid gjort... men i dag har jeg været hos min zoneterapeut www.barfoedsbiobalance.dk. Hun kan altså nogle ting med sine hænder - hold da op, der bliver sat gang i nogle processer i mig. Og jeg kan mærke, at jeg får det bedre og bedre for hver gang, jeg er hos hende.
I dag snakkede vi så igen om sten.
Jeg har hørt, at hvis man fx kigger på de hersens sten, så vil man blive draget mod dem, som man har brug for... og jeg tænkte så... DET skal jeg prøve...
Så jeg har siddet og surfet sten... i mine tanker er der zoneterapeutens ord om, hvad jeg skal styrke. Jeg ved godt selv, HVAD mine problemer er, men jeg har aldrig koblet dem sammen med zonepunkter og chakraer. DET er så gjort nu...
Og det mest syrede af det hele er:
jeg fandt 3 sten, som bare tiltalte mig helt vildt... blot ved at kigge på billeder af dem... jeg følte mig DRAGET (lidt ligesom Misse Møghes mænd i Matador)... og det syrede kommer nu:
Alle 3 sten går ind og påvirker de områder, jeg har problemer med.... fandt jeg ud af, da jeg efterfølgende læste om dem.
Nu venter jeg så på at få mine sten tilsendt med posten. Når jeg modtager dem, bliver de klistret på kroppen (1 af gangen) og så må vi se, om det giver nogle resultater :)
På billedet i dette indlæg kan du se en af de sten jeg har købt hos www.stenbutikken.dk
Det skal ikke være en hemmelig: I LANG tid har yngstemanden 'trukket tænder'. Han har været hysterisk, pirrelig, sur, tvær, tudende... ja, i det hele taget bare ret uuholdelig. Det har ikke været hyggeligt at hente ham fra vuggestue, for jeg vidste, at det ville være et helvede, indtil han skulle i seng. Og når han så var lagt i seng, kunne jeg se frem til, at han var vågen hver anden eller tredje time. Og i betragtning af at drengen er 2 år, så skal han altså kunne sove igennem.
Forrige søndag var jeg så til zoneterapeut med ham. Jeg magtede simpelthen ikke mere. Sad det meste af søndagen og bare tudede og havde allermest lyst til at sælge ham. Zoneterapeuten kunne slet ikke få lov at røre ham. Hans fødder var sensitive, hans mave var sensitiv, hans ører var sensitive. Han er utryg og prøver at undvige. Det skulle ikke være en terapi præget af tvang, så zoneterapeuten gjorde det, hun kunne få lov til og så ikke mere. Anbefalingen fra hende var "undgå mælk og hvidt brød". (Han er ørebarn og har fået dræn 3 gange)
Som sagt så gjort. Jeg købte soyamælk på vej hjem og mere rugbrød, som kunne erstatte noget af det lyse brød (som han iøvrigt faktisk ikke får særlig meget af hjemme hos mig).
Gav det så en forandring?
Den største ændring er mælken. Jeg giver ham ikke mælk at drikke, og han får ikke mad, hvor der er meget mælk i. Noget mælk får han dog, hvis fx der er mælk i frikadellefarsen... men det er så forsvindende lidt...
Og ja, det gav en markant forandring. Om onsdagen (3 dage efter) begyndte jeg at mærke, hvordan han pludselig blev velafbalanceret, rolig og glad... Det er HELT vildt... og det bliver bedre og bedre for hver dag. I dag har vi - efter vi spiste aftensmad - været i Føtex og handle. Dét har jeg ikke kunne gøre i lang tid, for så ville det have endt i skrig og skrål. I dag var det bare ren hygge. Han sad og grinede og hyggede i vognen, trods det at han var banketræt.
Da vi kom hjem, fik han nattøj på og børstet tænder mv, og så i seng. Uden at han brokkede sig overhovedet...
Det er vildt...
Kun pga mælken...
Så nu er det slut med mælk for den lille mand i et langt stykke tid. Jeg vil prøve, når han bliver lidt ældre, at give ham lidt mælk igen, men mærker jeg det mindste forandring, så er det væk med mælken igen.
