søndag den 7. august 2011

Ferien er slut

Øv, øv, øv.... ferien er slut... så er det igang i trædemøllen igen... men ok, det bliver også fint at skulle ind i de vante rutiner igen. Ungerne har ikke godt af at være længe op hver dag :D.

Kameraet har været flittigt i brug... men der har også været ting, som IKKE er blevet fotograferet - i særdeleshed de ting, hvor jeg syntes, det krævede min 100% tilstedeværelse med børnene, fx da vi skulle fange krabber.

Men lidt makro er det blevet til:


I dag har jeg tilmeldt mig en kampagne på Buzzador. Det er et sted, hvor jeg kan teste produkter... og den tilmeldte kampagne denne gang er Vanish. Hvis du også kunne tænke dig at teste produkter, så send mig en mail, og jeg vil sende dig en link hvor du kan tilmelde dig :). Send mailen til aurum4u@gmail.com.

Nu er det godnat-tid - arbejdsdagen kalder i morgen. Nat nat derude

torsdag den 21. juli 2011

Nyt legetøj

I går modtog jeg mit makroobjektiv... dét har jeg ønsket mig et stykke tid...

Også selvom jeg egentlig havde svært ved at se mig selv ligge i blomsterbedet med bagenden i vejret for at fange mærkelige dyr. MEN det skal jo prøves...

Og jeg er blevet fanget af det - det er superfedt at ligge på lur efter dyr... og der er virkelig de MÆRKELIGSTE dyr i en have, kan jeg hilse at sige.

Jeg løb ind i de her (jeg aner ikke, hvad det er, men der var mange af dem).

De 2 her har bosat sig i et hoved fra en tulipan - det ser nu hyggeligt ud - næsten sådan helt bofællesskab-agtigt.

Og så var der jo selvfølgelig også de mere velkendte dyr af slagsen... og de havde alle travlt med at stikke snablerne i blomsterne. Velbekomme



Ham (m/k) ser nærmest ud som om han er styrtet ned i blomsten, men han fløj igen, så man må jo formode, at missionen var vellykket.



De næste par dage byder på Omø... fuldt udstyret med ALT kamera-grej. Jeg krydser fingre for TØRVEJR.

onsdag den 6. april 2011

Nogle ting SKAL prøves

I dag har jeg - igen - gjort noget, jeg har forsvoret, jeg nogensinde vil gøre...

Jeg har købt STEN...

Ja, ja... grin bare... det har jeg også altid gjort... men i dag har jeg været hos min zoneterapeut www.barfoedsbiobalance.dk. Hun kan altså nogle ting med sine hænder - hold da op, der bliver sat gang i nogle processer i mig. Og jeg kan mærke, at jeg får det bedre og bedre for hver gang, jeg er hos hende.

I dag snakkede vi så igen om sten.

Jeg har hørt, at hvis man fx kigger på de hersens sten, så vil man blive draget mod dem, som man har brug for... og jeg tænkte så... DET skal jeg prøve...

Så jeg har siddet og surfet sten... i mine tanker er der zoneterapeutens ord om, hvad jeg skal styrke. Jeg ved godt selv, HVAD mine problemer er, men jeg har aldrig koblet dem sammen med zonepunkter og chakraer. DET er så gjort nu...

Og det mest syrede af det hele er:

jeg fandt 3 sten, som bare tiltalte mig helt vildt... blot ved at kigge på billeder af dem... jeg følte mig DRAGET (lidt ligesom Misse Møghes mænd i Matador)... og det syrede kommer nu:

Alle 3 sten går ind og påvirker de områder, jeg har problemer med.... fandt jeg ud af, da jeg efterfølgende læste om dem.

Nu venter jeg så på at få mine sten tilsendt med posten. Når jeg modtager dem, bliver de klistret på kroppen (1 af gangen) og så må vi se, om det giver nogle resultater :)

På billedet i dette indlæg kan du se en af de sten jeg har købt hos www.stenbutikken.dk

Stenen hedder labradorit.

tirsdag den 8. februar 2011

Pludselig blev det en fornøjelse at have børn

Det skal ikke være en hemmelig: I LANG tid har yngstemanden 'trukket tænder'. Han har været hysterisk, pirrelig, sur, tvær, tudende... ja, i det hele taget bare ret uuholdelig. Det har ikke været hyggeligt at hente ham fra vuggestue, for jeg vidste, at det ville være et helvede, indtil han skulle i seng. Og når han så var lagt i seng, kunne jeg se frem til, at han var vågen hver anden eller tredje time. Og i betragtning af at drengen er 2 år, så skal han altså kunne sove igennem.

Forrige søndag var jeg så til zoneterapeut med ham. Jeg magtede simpelthen ikke mere. Sad det meste af søndagen og bare tudede og havde allermest lyst til at sælge ham.
Zoneterapeuten kunne slet ikke få lov at røre ham. Hans fødder var sensitive, hans mave var sensitiv, hans ører var sensitive. Han er utryg og prøver at undvige. Det skulle ikke være en terapi præget af tvang, så zoneterapeuten gjorde det, hun kunne få lov til og så ikke mere. Anbefalingen fra hende var "undgå mælk og hvidt brød". (Han er ørebarn og har fået dræn 3 gange)

Som sagt så gjort. Jeg købte soyamælk på vej hjem og mere rugbrød, som kunne erstatte noget af det lyse brød (som han iøvrigt faktisk ikke får særlig meget af hjemme hos mig).

Gav det så en forandring?

Den største ændring er mælken. Jeg giver ham ikke mælk at drikke, og han får ikke mad, hvor der er meget mælk i. Noget mælk får han dog, hvis fx der er mælk i frikadellefarsen... men det er så forsvindende lidt...

Og ja, det gav en markant forandring. Om onsdagen (3 dage efter) begyndte jeg at mærke, hvordan han pludselig blev velafbalanceret, rolig og glad... Det er HELT vildt... og det bliver bedre og bedre for hver dag.
I dag har vi - efter vi spiste aftensmad - været i Føtex og handle. Dét har jeg ikke kunne gøre i lang tid, for så ville det have endt i skrig og skrål. I dag var det bare ren hygge. Han sad og grinede og hyggede i vognen, trods det at han var banketræt.

Da vi kom hjem, fik han nattøj på og børstet tænder mv, og så i seng. Uden at han brokkede sig overhovedet...

Det er vildt...

Kun pga mælken...

Så nu er det slut med mælk for den lille mand i et langt stykke tid. Jeg vil prøve, når han bliver lidt ældre, at give ham lidt mælk igen, men mærker jeg det mindste forandring, så er det væk med mælken igen.

søndag den 6. februar 2011

Kom i tanke om min blog

Pludselig kom jeg i tanke om, at jeg faktisk har en blogspot her :).

Jeg har ikke rigtig gjort brug af den... af den simple årsag, at jeg ikke lige har vidst, hvad jeg skulle bruge den til, men så tænkte jeg, at jeg jo kunne dele nogle af de ting, som jeg har i min hverdag: Opskrifter, malerier, foto, børn... og hvad der nu ellers sker af spændende ting.

Lige pt kører der 'flødeboller' rundt i mit hoved. I tirsdags lavede jeg flødeboller til kageklubben på arbejde. Marcipanbund, italiensk skum og så overtrækschoko... mums de var gode.

Opskriften er:

1 rulle marcipan

Skær i ca. 0,5 cm skiver. Bag i ca. 2 minutter ved 200 grader (de skal kun lige have farve)

3 æggehvider

25 g sukker

Piskes hvidt og stift

150 g sukker

80 g glykose

60 g vand

Koges til 117 grader

Hældes herefter meget langsomt i æggehvidemassen, mens der røres.

Når alt er hældt i, skal der røres yderligere ca. 15 minutter til massen har en god fast konsistens

Sprøjtes ud på marcipanbundene

Bages i ca. 2 minutter (indtil lige inden de antager farve)

Afkøles

Pensl dem med smeltet god mørk chokolade


Jeg kan kun anbefale dem - jeg tænker pt på at produktudvikle dem lidt - der skal blåbærskum i næste gang og en superlækker mørk chokolade fra Irma... men jeg skal lige have smidt lidt af vægten... ja altså MIN kropsvægt... ØV, den evige kamp om kilo... det er sq lidt træls. Fra at kunne spise ALT uden at tage på, kan jeg nu spise INTET og alligevel tage på... og ja ja... jeg ved godt, at man jo ikke tager på af INGENTING... noget bliver der jo puttet ind i munden, siden vægten hygger sig sådan...


I går var jeg ude at shoppe... eller dvs, jeg var ude for at skulle finde hjælp til mit nye fotoudstyr. Jeg har investeret i studieudstyr, og det skal jo kobles til kameraet. Desværre flasher lamperne lige så snart, sync kablet kommer i nærheden af den hotshoe der sidder på kameraet. Først var jeg inde i en CLICK-forretning... jeg prøvede at forklare manden mit problem... det eneste jeg fik ud af det var, at han ville sende mit kamera til reparation... han fattede hat af, at jeg sagde, at selvom synckablet ikke engang var i nærheden af kameraet, så flashede lamperne, når de kom på hotshoe'n (hotshoe'n er en løs effekt, som sættes på kameraet). Kæresten og jeg valgte så at gå ud af den forretning igen - mage til talentløse ekspedition skal man da lede længe efter. I stedet fandt vi en Photo Care forretning. Han vidste ikke lige, hvad han skulle gøre ved mit problem, men han ville undersøge det og ringe retur til mig mandag. Se DET er service... Jeg elsker, når jeg får den service - det går lige i hjertet på mig, at der rent faktisk stadig findes mennesker, som kan sige "jeg ved det ikke, men jeg undersøger det". Nu er jeg så spændt på, hvad han vender tilbage med i morgen